True… Alle burde kunne stoppe efter et bestemt antal år på arbejdsmarkedet. Ikke efter alder….
*(og så er der altid undtagelserne)*
TQFFE on
Det er fine tanker skribenten ytrer.
Det har længe været min holdning at et system hvor man får evig ferie for at opnå en givent antal leveår er utidssvarende.
Jeg synes hellere alle skulle bidrage til samfundet det de kan, så længe de kan, men samtidig at alle havde mere frihed til det de drømmer om. 4 dages arbejdsuge kunne være et sted at starte, eller flere ferieuger. Mulighed for at hæve noget af pensionsopsparingen når man skal bruge den, måske for at tage et års orlov og sejle jorden rundt, eller hvad man nu måtte have lyst til.
frklam on
Jeg forstår ikke debatten.
Jeg har 35-40 år tilbage på arbejdsmarkedet, hvis jeg skal gå når jeg er 67-72 år. Dette er dermed i år 2060-65. Førende studier viser, at hvis vi forsætter business as usual og ikke nedbringer udledningerne fra fossile brændstoffer globalt, vil vi i 2060-2065 være 3 grader over pre-industrielt niveau – og det har konsekvenser ingen af os forstår.
Jeg er ikke bekymret for min pensionsalder eller -opsparing. Jeg er bekymret for, om jeg har et sted at bo, rent vand og nok mad, når jeg er 65. Fordi ingen politikere gider tale om, hvordan vi skal løse klimakrisen og decouple vækst fra ressourcer uden at bruge penge på det. 🤷🏻♀️
TheGemli on
Jeg tænker meget over pensionsalderen og har ingen tanker om at folkepension eksisterer om 44 år når jeg må gå på pension som 74 årige (forventet pensionsalder for mit fødselsår).
Yderligere har jeg haft oplevelser ved at arbejde på hospitalet, hvor jeg behandler ældre mennesker der er så syge/dårlige, at deres prognose ikke er positiv og stadig er de flere år yngre end min formodet pensionsalder.
Det er en situation jeg tror at jeg skal stå alene med og selv har ansvar for at spare op og passe på mig selv for at kunne se en positiv side af slutningen af mit arbejdsliv.
Reformeret123 on
Hold da op et kontroversielt synspunkt!
Flashy_Author_9620 on
Det er noget, der ligger mig meget på sinde. For mig hedder den 73 (og et halvt, lol) og det kommer ikke til at ske. Derfor sparer jeg vildt og vanvittigt op i frie midler, så jeg en dag kan forlade arbejdsmarkedet med ro i maven og en vished om, at det hele nok skal gå.
Ville jeg hellere have den store Mercedes og det dyre hus? Nej. Men det er da kedeligt, at jeg skal spare pengene op og ikke bruge dem; det ville statskassen jo egentlig også have bedst af. Men sådan må det være, når generationerne krymper og kravene bliver mere og mere urimelige – så må man jo tage sagen i egen hånd.
6 commenti
True… Alle burde kunne stoppe efter et bestemt antal år på arbejdsmarkedet. Ikke efter alder….
*(og så er der altid undtagelserne)*
Det er fine tanker skribenten ytrer.
Det har længe været min holdning at et system hvor man får evig ferie for at opnå en givent antal leveår er utidssvarende.
Jeg synes hellere alle skulle bidrage til samfundet det de kan, så længe de kan, men samtidig at alle havde mere frihed til det de drømmer om. 4 dages arbejdsuge kunne være et sted at starte, eller flere ferieuger. Mulighed for at hæve noget af pensionsopsparingen når man skal bruge den, måske for at tage et års orlov og sejle jorden rundt, eller hvad man nu måtte have lyst til.
Jeg forstår ikke debatten.
Jeg har 35-40 år tilbage på arbejdsmarkedet, hvis jeg skal gå når jeg er 67-72 år. Dette er dermed i år 2060-65. Førende studier viser, at hvis vi forsætter business as usual og ikke nedbringer udledningerne fra fossile brændstoffer globalt, vil vi i 2060-2065 være 3 grader over pre-industrielt niveau – og det har konsekvenser ingen af os forstår.
Jeg er ikke bekymret for min pensionsalder eller -opsparing. Jeg er bekymret for, om jeg har et sted at bo, rent vand og nok mad, når jeg er 65. Fordi ingen politikere gider tale om, hvordan vi skal løse klimakrisen og decouple vækst fra ressourcer uden at bruge penge på det. 🤷🏻♀️
Jeg tænker meget over pensionsalderen og har ingen tanker om at folkepension eksisterer om 44 år når jeg må gå på pension som 74 årige (forventet pensionsalder for mit fødselsår).
Yderligere har jeg haft oplevelser ved at arbejde på hospitalet, hvor jeg behandler ældre mennesker der er så syge/dårlige, at deres prognose ikke er positiv og stadig er de flere år yngre end min formodet pensionsalder.
Det er en situation jeg tror at jeg skal stå alene med og selv har ansvar for at spare op og passe på mig selv for at kunne se en positiv side af slutningen af mit arbejdsliv.
Hold da op et kontroversielt synspunkt!
Det er noget, der ligger mig meget på sinde. For mig hedder den 73 (og et halvt, lol) og det kommer ikke til at ske. Derfor sparer jeg vildt og vanvittigt op i frie midler, så jeg en dag kan forlade arbejdsmarkedet med ro i maven og en vished om, at det hele nok skal gå.
Ville jeg hellere have den store Mercedes og det dyre hus? Nej. Men det er da kedeligt, at jeg skal spare pengene op og ikke bruge dem; det ville statskassen jo egentlig også have bedst af. Men sådan må det være, når generationerne krymper og kravene bliver mere og mere urimelige – så må man jo tage sagen i egen hånd.