Giovani cristiani: la sessualità è una delle “domande più difficili” da decidere

“unge kristne” naar de bare vil snakke om Indre Mission

/u/exo_sax lavede en god [kommentar](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1kyybfp/indre_mission_bliver_set_som_fanatisk_og_en_sekt/mv1vcpq/) i den anden tråd om Indre Mission i dag, og man må jo tage de kloge ord ud af saxofonistens horn:

> Visse basale progressive værdier, såsom homoseksuelles ligeret, er blevet mainstream, og efter at have haft en homoseksuel leder af de konservative, så virker det nok *håbløst* reaktionært at være en anti-LGBT bevægelse i dag.

> Problemet er, at netop sådanne stærkt konservative værdier sikkert er noget af det, der appellerer til og holder på de medlemmer, der er tilbage. Ergo kan man heller ikke bare reformere sig ud af det, uden at fundamentet svækkes.

Jeg vil så tilføje, at det er spændende at se en bevægelse der længe har været så reaktionær som den er, være i gang med et generationsskifte, der nok vil trække den “folkekirkelige bevægelse” i en mere folkekirkelig retning. I takt med at IM kommer til at smider mere af det arvegods, der adskiller dem fra den brede folkekirke, og nærme sig en “vi skal møde alle med åbne arme og næstekærligheds”-agtig retning, ender IM et helt andet sted, end de egentlig længe har været. Det er slående hvordan her ikke er tale om et brud der er sket umiddelbart internt i deres teologi: Medlemmers ønske om at opretholde et deres fællesskab, i mødet med et eksternt pres, får de yngre til at genoverveje deres organisations mest markante positioner, for at blive mere accepterede. Der går nok ikke mange år, før de lyder som nogle der læser Løgstrup.