Dimentica il titolo! Dimentica che è un articolo EB e invece si riferisce al punto di essere guardata dall’educazione SOSU …
“A Shit Education” nel post del dibattito che è stato portato il 25 maggio a Politiken, scrive Astrid Andersen e Laura Skøtt, tra le altre cose:
“Siamo a una festa circondata da coetanei. Il discorso è vivace, ma poi arriva la domanda che temiamo sempre:” Che educazione stai succedendo? ” Esitiamo per un momento, scambiamo uno sguardo veloce e poi ammettiamo con un po ‘di risata: “Andiamo a Sosu …” C’è una tranquillità per un secondo, qualcuno ridacchia.
Peter Qvortrup Geisling arriva B.LA. Con i seguenti commenti su questo:
“Immagina che ci siano due ragazze di fronte a voi che si stanno allenando per una delle più importanti qui nella nostra comunità, e poi quasi devono andare a scusarsi ogni giorno, sembra elaborato dal medico televisivo a Ekstra Bladet, a cui continua:
-
Che cosa sta accadendo? Stiamo facendo uno spettacolo premio per la realtà che non ha nulla a cuore – niente oltre a se stessi e alcol. Qui puoi ottenere un premio per essere quello che ha detto il più stupido in TV, mentre ci sono due ragazze che rappresentano Sosu che non sono mai state celebrate o sollevate, e fanno qualcosa che è un milione di volte più importante di quello che fa la realtà, Peter Qvortrup elabora prima di aggiungere:
-
Mi colpisce che siamo arrivati così lontano in relazione ai valori della società, ma anche nei media, dove in qualche modo abbiamo colpito il disco completamente distorto. Quando vogliono passare la vita dando una buona vecchiaia agli anziani, ma devono fare una cronaca a Politiken, c’è qualcosa di sbagliato. “
https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/broed-sammen-paa-live-tv-det-beroerer-mig-at-vi-er-kommet-saa-langt-ud/10841850
di Independence-Default
7 commenti
Ja.. Snobberi er noget lort. Det bliver nok mindre med alderen og når man er pensionist så er der forhåbentlig ikke så meget tilbage.
Til gengæld husker jeg barndommen hvor man tænkte over hvilken bil de andre børns forældre kørte i osv.. 🙄
Han har jo ret.
Læste et sted (på linkedin) at der var flere der havde søgt om deltagelse i Paradise Hotel end Læreruddannelsen – virkelig trist når alt går op i likes og fame og mindre i fællesskab
Alle erhversuddannelserne er/var også noget lort synes jeg.
Det var helt sindssygt at gå fra Gymnasiet hvor der blev brugt meget tid og mange kræfter på at skabe sammenhold og fester og ture, og mine bedste venner er stadig dem jeg mødte i gymnasiet (er i midten af 40erne nu). På gymnasiet blev det fejret at være dygtig og klog. Det var sjovt at være flittig.
Da jeg så efter gym begyndte på en erhversuddannelse var det som at falde ned i et sort hul. Der var intet indhold i timerne, intet sammenhold, ingen aktiviteter uden for skolen, bare røv sygt tristhed og unge som var blevet tabt på gulvet. Niveauet lå under gulvbrædderne. Både lærernes og elevernes. Det var frygteligt.
Det var svært at indrømme for andre at jeg gik på en erhversuddannelse. Det blev set ned på.
Jeg håber det er blevet bedre.
Jeg ved ikke hvor Peter Qvortrup har været de sidste mange år, men man skulle tro, at det reproduktive arbejdes andenrang i vores samfund på én eller anden måde skulle have været forbi *Lægens bord*. Det er en fejl at spille det ud som et spørgsmål mellem reality-TV og SOSU’er, uanset hvor meget jeg selv hader reality.
SOSU-uddannelsensrenomé er ikke noget nyt. Det der er nyt er, at vi først inden for de seneste par år er begyndt at lytte til de kvinder (for det *er* fortsat kvindedominerede fag,) der taler for deres fags værdighed og ønsker respekt. Førhen var sådanne diskussioner nærmest ikke-eksisterende, på trods af at den faglige stolthed og de ansatte i omsorgssektoren var bedre organiseret. Man tog dem simpelthen ikke alvorligt.
Nu er det ikke fordi at det giver mig nogen form for særlig autoritet, men rent anekdotisk, som søn af en SOSU-hjælper, nevø til en SOSU-assistent, og barneban af det, der engang hed en “sygehjælper,” kan jeg da berette om forargede reaktioner på den måde, den ringeagt, deres fag blev behandlet af stat og kommuner, allerede tilbage i nullerne.
Og det hele afspejles i den måde man værdisætter arbejdet på. Prisen kommunerne er villige til at betale for arbejdskraft fra SOSU’er, er lav, blandt de laveste kommunale lønninger. Uddannelserne er blevet udvandet, forkortet, fagligheden er der blevet skåret på, osv. osv. I offentligheden, og det afspejles hos politikerne, er der en forståelse af, at SOSU’er er glorificerede kommunale rengøringsassistenter, der måske også lige kan give et bad, hvis tid er til det. Man ser det hele tiden, særligt hos de politikere der prøver at fedte sig ind hos de ældre: det handler altid om mere rengøring og flere bade. Det handler aldrig om de komplekse sociale problemer SOSU’er arbejder med, eksempelvis med udsatte borgere, personer med svær psykisk sygdom, osv.
Qvortrup tager fejl, når han tror det er et sted vi er “kommet ud.” Vi har været her længe. Kvinders arbejde og “kvindefag” er i, årtier, både i hjemmene og i det offentlige, blevet taget for givent, og ikke anerkendt som fagligheder på niveau med andet. Og det er gået særligt ud over det vigtige reproduktive arbejde der udføres alle de steder, hvor mange ikke tør kigge hen, ind i vores samfunds skjulte alkove.
Han har ret, men lidt til grin at “bryde sammen” over…
Ja, han har ret. Det er så langt ude.