[Årets befolkningsfremskrivning] La crescita della popolazione è continuata nelle fasce di età più antiche

[https://dreamgruppen.dk/Media/638845708882563721/population_projection_2025.pdf](https://dreamgruppen.dk/Media/638845708882563721/population_projection_2025.pdf) – DREAMs metodenotat om befolkningsfremskrivningen.

DST fremskriver med en stigning i befolkningstallet i København, men fald på Frederiksberg.
Det tror jeg ikke rigtig på, vil være det vi kommer til at se.

DST fremskriver til 709k indbyggere i Københavns Kommune i 2050. Københavns Kommunes egen Fremskrivning har 762k i 2050 (Københavns Kommunes statistikbank). Det er i min optik, en ikke uvæsentlig forskel.

Kigger man på antagelserne for fertilitet i FRDK325 (Dansk oprindelse, dansk statsborgerskab), kan man se at de alderspecifikke antagelser er påfaldende konstante. Det er jeg skeptisk over for.

Jeg køber egentlig at en generationel fertilitet på 1,75 sagtens kan være det vi ender med at se; men jeg tror ikke på at den ender der uden et fald i aldersspecifikke fertilitet blandt kvinder i 20’erne og stigning i ældre aldre.

Her er det værd at huske på, fremskrevet generationel fertiliet/kohortefertilitet er et udtryk for, hvor mange børn, man tror at ægte levende kvinder i snit vil få i løbet af deres liv, mens det tal der typisk optræder i debatten er Samlet fertilitet/Total Fertility Rate/fødselsraten, der er summen af aldersspecifikke fødselsrater i et givent år.

Jeg synes forskningprofessor Peter Fallesen fra Rockwool-Fonden havde en god betragtning for nylig:

>

>Når man taler om udviklingen i befolkningen, er det ofte kohortefertiliteten, man egentligt er interesseret i. Når vi ved, hvad det gennemsnitlige antal børn en kvinde fik er, så er det lidt mindre vigtigt, hvornår hun fik dem. Men, politikeren som er nødt til at planlægge ud fra hvordan landet ser ud i morgen, har ikke tid til at vente på, at folk bliver 49 år, før der kan siges noget om hvordan tingene gik. Derfor bliver fødselsraten brugt som et barometer for, hvordan tingene går, og kommer til at gå fremover

>

Jeg vil på opfordre til ikke at lade sig forvirre af den offentlige debat, når folk nævner at TFR/Samlet Fertilitet er udtryk for det antal børn, faktiske kvinder får – for faktiske kvinder gennemlever altså ikke alle aldre fra 15-49 på et år.

Pensionsalderen har været meget op at vende på det seneste. Kigger man på FRDK425, kan man se at de med deres antagelser, beregner en forventet restlevetid for 70-årige mænd/kvinder, til at være 15,5/17,7 år i 2025, men 20,0/21,5 år i 2069.

Forventet restlevetid (middellevetid), er ikke – hvad ordet ellers kunne give indtryk af – hvad man forventer, vil ske for nogen faktisk eksisterende kohorte, men hvordan det ville se ud, hvis dødelighedsrisikoen for en aldersgruppe ikke ændrede sig over tid. Det ved vi imidlertid at den gør – dødeligheden er faldet i lang tid og gør det fortsat.

Jeg vil derfor også opfordre til, at man ikke bruger middellevetid/restlevetid for 0-årige, 30-årige eller 45-årige, som ens forståelse af, hvor gammel man som 30-årig kan forvente at blive.

Så sent som idag,[ læste jeg en artikel i information](https://www.information.dk/moti/2025/06/danskerne-faar-stadigt-faerre-boern-maria-joe-ibrahim-syv), hvor jeg mener de bruger samlet fertilitet misvisende; men den indeholdte følgende passage, jeg synes var spændende i forhold til den løbende diskussion om folks lyst til at få børn:

>Forskerne har gennem det første år med dataindsamling modtaget omkring 30.000 svar fra danske unge i en spørgeskemaundersøgelse om deres syn på at få børn.

>De foreløbige og upublicerede svar »tegner et billede af en gruppe danske unge i 20’erne med et generelt positivt og optimistisk syn på det at få børn«, siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Beklager, men min mormor og hendes veninder nægter altså at dø.