Share.

    4 commenti

    1. KIeflicker on

      Sig det ikke er sandt!

      AI resume (Siden OP ikke har givet et, og artiklen er bag en betalingsmur):

      >Et nyt studie viser, at starthjælpsreformen fra 2002 ikke kun havde konsekvenser for de flygtninge, der direkte blev ramt af den lavere ydelse, men også påvirkede deres naboer negativt. Reformen skabte to grupper af flygtninge: dem før og efter skæringsdatoen 1. juli 2002. Sidstnævnte modtog den lavere starthjælp, ofte kun halvdelen af den tidligere kontanthjælp.

      >Forskningen, foretaget af David Jinkins (CBS) og internationale kolleger, viser, at kriminaliteten steg blandt både flygtningene på starthjælp og deres ikkevestlige naboer. For hver dom hos en starthjælpsmodtager blev der registreret i gennemsnit 2,67 ekstra domme blandt naboer i samme opgang. Den såkaldte *afsmitningseffekt* varede i op til ti år og ramte især naboer, som delte karakteristika med starthjælpsmodtagerne, fx alder og modersmål.

      >Studiet afviser, at effekten skyldes forskelle i boligområder eller øget politiindsats, da de sammenlignede grupper var ens før reformen, og kriminalitet begået uden for kommunen viste samme mønster. Forskerne tolker effekten som et resultat af *kammerateffekter*, hvor normer og adfærd smitter gennem sociale relationer.

      >Tidligere forskning fra Rockwool Fonden har allerede påvist, at starthjælpen førte til ringere skolegang og lavere beskæftigelse blandt børnene i de ramte familier, hvilket samlet set gjorde reformens samfundsøkonomiske effekt negativ – trods den kortsigtede gevinst ved hurtigere arbejdsmarkedsdeltagelse.

      >Den nye forskning peger på, at velfærdsreformer kan have uforudsete og vidtrækkende konsekvenser, som politiske beslutningstagere bør tage højde for. Både David Jinkins og Rasmus Landersø mener, at reformens effekter stadig er relevante i dag, da lignende ydelser som integrationsydelsen og SHO-ydelsen stadig eksisterer under nye navne. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke ønsket at kommentere på studiets resultater.

      Direkte fra artiklen:

      >Selv om der er gået *mere* end 20 år, siden starthjælpen *blev* indført, mener David Jinkins og Rasmus Landersø fortsat, at den er relevant at forske i.

      >I 2012 *blev* *ydelsen* afskaffet af den daværende S-R-SF-regering og dens støtteparti Enhedslisten. Tre år senere *blev* den genindført under VLAK-regeringen og fik navnet integrationsydelsen, og i 2019 skiftede den navn *til* selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, *SHO-ydelsen*, som den stadig hedder i dag.

      >Når det nye kontanthjælpssystem træder i kraft den 1. juli i år, *bliver* *ydelsen* videreført under betegnelsen mindstesatsen. Og fordi optjeningsreglerne *til* kontanthjælp er *blevet* strammet, er flere nu overgået *til* den laveste *ydelse* i kontanthjælpssystemet.

      >Selv om der er sket nogle småjusteringer gennem årene, er det ret sandsynligt, at man stadig ville kunne se *de* effekter, som forskerne har påvist ved starthjælpen, den dag i dag, vurderer Rasmus Landersø.

      >»*Da* reformen *blev* ophævet i 2012, så vi *de* samme effekter, som *da* den *blev* indført – bare med omvendt fortegn. Så set over *de* ti år fra indførelsen *til* afskaffelsen af reformen var effekten af den uændret,« siger han.

      >»Nu er der så gået et årti *mere*, og jeg har ikke grund *til* at tro, at effekterne skulle være fundamentalt anderledes i dag.«

      Jeg synes virkelig det er ærgerligt, at vi på den måde skyder os selv i foden, i stedet for at løse problemerne.

    2. Ninevehenian on

      “Starthjælp” er i sin udformning et eksempel på “statsracisme”. Det burde afskaffes, 1 gang til.
      Kontanthjælp burde også være tilgængelig for folk under 30.

      Velfærdsnettet burde være der for folk. Det burde også kunne dække liv i en 1 værelses lejlighed. Vi har grundlaget for hjælpen i grundloven.

    3. TonyGaze on

      *Hva’?*

      Fører udsatte og/eller prekære omstændigheder til negative udviklinger for individer og deres familier? Hvem skulle have set den komme? Og at den slags spreder sig i lokalområder? Det er jo ikke sådan at man har kendt til den slags siden 60’erne, og at både kriminologer, antropologer og sociologer i mange år har beskrevet netop sådanne mønstre.

       

      Det her er et af de bedre eksempler på hvordan de borgerlige der oftest taler om hvor vigtigt det er at udlændinge integrerer sig, samtidigt er nogle af dem der gør integration allersværest, ved at skabe omstændigheder der aktivt modarbejder integrationen. Hvis man var kynisk ville man sige at de gjorde det bevidst, for at opretholde et skræmmebillede og en syndebuk de kan gemme deres angreb på hele arbejderklassen bag.

    Leave A Reply