I monaci climatici non sembrano influenzare la nostra salute mentale – abbastanza contrariamente a quanto gli studi precedenti hanno trovato, nuove ricerche dell’Università di Aarhus mostrano che il monitoraggio del clima climatico dei giovani adulti non sembra portare a una salute mentale peggiore.
https://tech.au.dk/om-fakultetet/nyheder/vis/artikel/klimabekymringer-ser-ikke-ud-til-at-paavirke-vores-mentale-helbred
di KIeflicker
9 commenti
Vi er klar til at dø.
No worries.
Så lad os droppe ordet klimaangst
Altså, det påvirker da mig. Er ikke sikker på jeg vil have børn netop pga. klimaforandringerne, og det kan jeg da umuligt være den eneste der tænker, når man kigger på fødselsraterne, så mangler da lidt det som et mål i livet, en slags rettesnor at gå efter.
Det er klart, hvis man spørger de helt unge, at de måske ikke er så påvirkede, det var også først da jeg blev lidt ældre at jeg egentlig indså konsekvenserne. Hvad vil man f.eks. gøre med de stigende vandstande om 100 år osv.
Måske fordi der er større sandsynlighed for at de baby-boomer slipsetrolde sender os til at kæmpe 3. Verdenskrig, end for at de faktisk kæmper for miljøet.
Jeg ville heller ikke bekymre mig om nedgroede tånegle hvis min fod var ved at få koldbrand…
Det nytter heller ikke noget. Vi skal alle sammen dø alligevel. Sandsynligvis af kræft eller hjertekarsygdomme. Det nytter ikke noget at bekymre sig. Er det amor fati det kaldes?
Der var græker der sagde noget lignende “Skal jeg dø? Så dør jeg. Hvis ikke, så er der frokost om lidt”.
Det kunne mere passende omskrives til “Vil kapitalisme smadre vores planet i jagten på profit? Ja. Men indtil da, så er der stegt flæsk i kantinen om to timer”.
Det er nok ligesom døden. Når man ikke kan gøre noget ved det er der ingen grund til bekymring.
Ja, som borger kan man sortere affald og spare på strømmen, men vi kan nok også godt blive enige om at det ikke er der der skal sættes ind hvis der virkelig skal gøres en forskel.
Kilmaet er da den mindste bekymring man går rundt med i 2025 med alt det pis der sker i verden.
Jeg er ikke ung(36), men det bekymrer mig og påvirker ofte mit humør negativt, så jeg kan genkende det billede der bliver beskrevet af de unge.
Jeg er heller ikke helt sikker på, at undersøgelsen holder, flere og flere vælger ikke at få børn, det må der jo også være en grund til.
Jeg venter stadig på den istid vi blev lovet i folkeskolen i 90erne.