Il 55enne Dane viene dimezzato la sua assistenza in contanti perché i suoi genitori 40 anni fa hanno lavorato alcuni anni all’estero

    https://politiken.dk/danmark/politik/art10483956/55-%C3%A5rig-dansker-f%C3%A5r-halveret-sin-kontanthj%C3%A6lp-fordi-hendes-for%C3%A6ldre-for-40-%C3%A5r-siden-arbejdede-nogle-%C3%A5r-i-udlandet

    di skyrwithnuts

    Share.

    12 commenti

    1. skyrwithnuts on

      Uddrag fra artiklen:

      Brevet fra Ydelsescentret mandag 24. februar i år ændrede Rikkes liv. Og hendes selvopfattelse.
      Livet, fordi hun med brevets indhold fik halveret sin kontanthjælpsydelse.

      Selvopfattelsen, fordi hun med brevets ordlyd fik rokket ved sin identitet som borger i Danmark.
      I det usignerede brev fra Aalborg Kommune står der lakonisk, at Rikkes ydelse ændrer sig 1. juli 2025. Hun vil fremover modtage mindstesatsen på 6.789 kroner.

      »Du kan få mindstesats, da vi har modtaget oplysninger fra CPR-registeret om, at du er indrejst efter den 2. april 1968«, står der i brevet.
      Og rigtigt er det, at Rikke er »indrejst« til Danmark. Helt specifikt står hun i CPR-registret som indrejst til Danmark i juni 1985. Dengang for 40 år siden fulgte hun som barn med sine forældre, da de tog tre år til Asien for at arbejde for en dansk virksomhed. Hun var 16 år, da familien vendte hjem og har siden levet i Danmark.

      Rikke er undtaget den såkaldte arbejdspligt, hvor kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for aktivering i nyttejob, da Aalborg Kommune erkender, at hun ikke er i stand til at varetage et ordinært arbejde. Men hun er ikke blevet undtaget fra den lave kontanthjælpsydelse. Så fra denne måned får hun halveret sin ydelse og skal fremover klare sig for 6.789 kr. før skat. Det kan hun ikke, for hendes faste udgifter udgør knap 8.000 kr.
      Den største post er huslejen på 4.400 kroner om måneden inklusiv varme. Næststørste post er mad, som er omkring 1.500 kroner om måneden.

      »Jeg har allerede skåret ned på alting, så jeg ved sgu ikke, hvad jeg nu skal gøre. Hvis jeg vil beholde en bolig, så må jeg lade være med at spise, hvis jeg vil have noget at spise, så må jeg sove på en bænk i parken«, siger Rikke.
      Kommunikationen med kommunen er mest foregået på skrift, men Rikke har på et møde med en sagsbehandler sagt, at hun meget gerne ville have hjælp til at finde noget billigere at bo i. Efter noget research vendte sagsbehandleren ifølge Rikke tilbage og sagde, at det ikke var lykkedes at finde noget billigere, og at hun derfor opfordrede Rikke til at flytte i »bofællesskab eller på herberg«.
      Aalborg Kommune ønsker ikke at udtale sig.

    2. Ninevehenian on

      Det er godt at vi har en bundsolid økonomi og kan købe en masse våben, så vi kan forholde os til de sociale konsekvenser af alle disse nye hjemløse.

      ……. Jeg er skuffet over hvad Danmark er blevet til og hvad danske vælgere accepterer.
      Det er fandme for ringe.

    3. kianbateman on

      Problemet er vel ikke kommunen men de skodpolitikere på Christiansborg der laver loven som de forventer kommunen retter sig efter. 

    4. Bliver så fucking harm over at de politikere der har besluttet at folk godt kan leve for så få penge, aldrig nogensinde selv kommer til at prøve det.

      Alle der stemmer for nedskæringer i velfærden burde fandme skulle prøve at være forsøgsdyr for det de stemmer for i en længere tidsperiode.

    5. Path_of_Hegemony on

      Det her kunne være undgået, hvis vi accepterede, at noget lovgivning kan og bør være separat for danskere og udlændinge.

      Måske kunne det også være undgået, hvis nisserne på Borgen kunne deres arbejde.

    6. Zatea-dk on

      Jeg ved godt hvorfor de har lavet loven, men den er jo helt forkert skruet sammen og hjælper ingen og når man så tilmed har en kvinde som hende her, som er godkendt af kommunen til ikke at arbejde, så er det jo helt forrykt så burde hun jo netop på FP, de har jo godkendt hun ikke kan arbejde.

    7. Single-Pudding3865 on

      Ud over de menneskelige konsekvenser blandt dem der skal leve på kontanthjælp, så vil det på sigt blive en udfordring at sende unge familier til udlandet f.eks. i forbindelse med forskning, handel, ngo arbejde osv. det risikerer i den grad at spænde ben for os selv.
      Vi risikerer t lukke os om os selv, i vores egen selvtilstrækkelighed, fordi det bliver for risikabelt at rejse. Vi risikerer at miste mange nye impulser på denne måde.

      I forvejen ved vi at det er langt sværere at få job, efter et udlandsophold end uden!

    8. Det er jo helt sindssygt. Sikke et sikkerhedsnet vi har…. Hvad blev der af den danske velfærdsstat?

    9. un1gato1gordo on

      Helt fint med mig. Jeg betaler gladeligt 40% af min løn til Mette Frederiksen. Det håber jeg at du også gør. Uden vores bidrag som arbejderdroner, så var der ikke penge til at ministrer og borgmestrer kunne få de millionlønninger de fortjener for utrætteligt at tale ned til os andre hver dag året rundt. Undtagen de 4 måneder de er på sommerferie.

      Hvis du vil se den velfærd du får for dine skattekroner, så kig på luftfotos fra parkeringspladsen ved dit rådhus. Der har aldrig holdt så mange biler som der gør i dag. Horden af skrankepaver har aldrig været større.

    10. Marc2059 on

      I har stemt for det her. Og så længe i stemmer på de samme, vil det blive ved med at være det samme

    Leave A Reply