No grazie agli studenti di affari nei vecchi college tradizionali – aprire le università tradizionali per gli studenti d’affari sarà una strategia fallita. Non promuoverà la diversità, ma piuttosto creerà un ambiente universitario diviso caratterizzato dalla formazione di clic
https://www.information.dk/debat/2025/07/nej-tak-erhvervsstuderende-paa-gamle-traditionsrige-kollegier
di KIeflicker
12 commenti
Frederik Lind Køppens (anlægsgartner og bachelor i teologi) argument:
*”De gamle kollegier (Regensen, Borchs med flere), som Kirkeskov alluderer til, er imidlertid ikke i primær forstand sådanne steder, men institutioner, hvis rygrad er deres traditioner og ånd. Som alumne er man forpligtet til at opretholde og videreføre disse størrelser. At få tildelt en plads er et privilegium.”*
Klaphat.
Det han skriver der, er årsagen til jeg IKKE gad nærme mig et kollegie da jeg var studerende. Typer som ham.
Traditionsrige kollegier. Ok. Få dig et sted med dit eget køkken og lev livet. Det er ok ikke at skulle prale med, at du bor kummerligt selvom du er teologiuddannet. En titel du vel kun bruger, fordi du ikke kan få job som præst.
Det var lige godt…. Jeg blev sur på internettet igen. Jeg går min vej nu.
“De er så kedelige, de fattige”
Det er noget vrøvl. Jeg har også boet på kollegier uden for København og der kunne man have kollegier der ikke blot var reserveret til elitens børn. Det er godt at mængdes
Frederik Lind Køppen lyder som en snobbet person! Jo det er en vanvittig homogen gruppe der bor på de gamle kollegier. Det giver ingen mening at han ikke tror der findes folk uden for de videregående uddannelser som kunne finde de samme traditioner spændende. Derudover er min oplevelse af Regensen,hvor jeg alligevel har været en del, at beboer går op i fællesskab og øl. Traditionerne er ikke det der det vigtige for dem. Men det er også bare min anekdotiske oplevelse
Alle kollegierne uden for den centrale fordeling er påtaget elitære. Der bliver dyrket en skør kostskole æstetik, som er vanvittigt kikset. Samtidigt føler de, at det er ubehageligt, at der kommer andre mennesker ind i deres eksklusive klike.
Jeg tror sgu at vores kære skribent her overvurderer hvor “traditionsrige” de fleste kollegier er. Eksempelvis her i Aarhus, hvor de smukke parkkollegier og det dertilhørende kollegianerliv er stærkt eftertragtede, kan kollegiernes traditioner vist reduceres til gangsfester, tour de chambre, osv. Det er ikke som i andre lande, eller tidligere tider, med studenterlaug, studentersangbøger, store og levende studenterforeninger, mensurfægtning, osv. osv. Det skribenten fremstiller er en typisk borgerlig ideologisk ophøjelse af traditioner, for traditioners skyld, uden kritisk at reflektere over traditionernes indhold.
Derudover, selv i det omfang at vi accepterer traditions-argumentet, er det en utrolig snæver forståelse af hvem der må deltage i traditionerne, skribenten her lægger for dagen. Hvorfor kan en erhvervsstuderende ikke deltage i kollegiets traditioner? Hvad adskiller tømreren fra akademikerens mulighed for at tage del i kollegiets ‘ånd’? Det er jo ikke ligefrem frimurerordenen man bor hos. Der er også nogle flere faglærte i frimurerordenen, end på de fleste kollegier.
Hold nu kæft en arrogant smøre. Han lyder godt nok irriterende ham skribenten.
Så kan man spørge om man helst vil bo i et samfund uden håndværkere eller i et uden teologer…..
Jeg har meget svært ved at tro på, at disse eksklusive (ekskluderende) kollegier har en anden ‘ånd’ end alle de andre. Hvis der overhovedet er en forskel er det nok i deres selvopfattelse.
Så det vil fremme mangfoldigheden at udelukke nogle folk? aha
“*Pøblen må jo forstå, at den traditionsrige zebrajægerklub på Gyldenkåls kollegium ikke kan håndtere medlemmer der ikke kommer fra socialklasse 1*
*Man kan da ikke sidde der på safari sammen med én der læser til VVS’er, og lave andet end at tænke på at den stakkel skal leve af at skifte toiletter. Det ødelægger totalt sammeholdet.*”
Jesus kristus mand
Dengang jeg studerede og boede på kollegium delte jeg køkken med både gymnasieelever, jurastuderende, medicinstuderende, håndværkerlærlinge og fysioterapistuderende.
Det gik sgu fint nok, snakker stadigvæk med flere af mine gamle medkollegianere, selvom at det er over et årti siden jeg flyttede ud.