Un’era presto finita: l’ultimo Kiosk DSB della Danimarca si chiude [DSBs deroute]

Artiklen er døgnets absolut tyndeste kop kaffe, men den gav anledning til lige at reflektere over DSBs deroute. Engang var etaten Statsbanerne noget der stod respekt om noget man var ansat på livstid i. Togdriften var så pålidelig, at Egon Olsen i *Olsen-banden på sporet* får et hysterisk anfald over en helt uhørt forsinkelse, der dog i virkeligheden handler om overgang til sommerkøreplanen.

DSB anlagde jernbaner og byggede stationer. DSB drev tog, færger, godstrafik, busser og ja kioskvirksomhed. DSB kravspecificerede sine egne tog og fik dem bygget hos bl.a danske leverandører.

Men så blev etater umoderne og *Det Store Udsalg* begyndte at tage form. Alt lukrativt blev solgt fra. Egenrådige beslutninger blev til fragmenteret kaos ledet af politikere. For 5 mia. kroner får man et ubrugeligt togsæt. Jernbanevedligehold går i hegnet. Flirt med privatisering på primært Kystbanen medførte en ikke-eksisterende regularitet. Grådige kommuner og ejendomsudviklere blev så begejstrede over billige bygninger og grundarealer midt i byerne, at DSB Ejendomme blev en af landets største ejendomsformidlere. Sælg, sælg, sælg.

Men med lidt held har vi passeret lavpunktet. Ledninger hænges op. Nyt materiel indkøbes. Nye signalsystemer sættes op. Nye forbindelser anlægges. De politiske vinde er mere pro jernbane, i hvert fald når der skal holdes taler. Håbet er skeptisk lysegrønt.

Tak til Gitte i Tinglev.

Kan huske DSB’s burgere ocean fritter. For satan da de smagte godt!