Gay nella missione interiore: – Ho camminato con la sensazione di sbagliare – la missione interiore può sembrare gay, ma non credo che sia nell’odio, dice Johannes a Radio4. È cresciuto come gay in un ambiente cristiano.
https://avisendanmark.dk/erhverv/homoseksuel-i-indre-mission-jeg-gik-rundt-med-foelelsen-af-at-vaere-forkert
di KIeflicker
14 commenti
Had er jo også blot den overfladiske konsekvens af den dybere liggende konflikt
Tror heller ikke det er af had, det er af ren og skær dumhed. Sådan et mit syn på Indre Mission ihvertfald
ingen kærlighed er så stor, som religiøst had
Indre Mission kan virke homofobisk fordi de **er** homofobisk. Når man følger en religion, der grundlæggende er homofobisk. Så har det en tendens til at skubbe en i den retning.
**Smid dem ud** 😡
/s
Hvis indre mission mener at det er uforenligt med deres religion, men ikke tvinger nogen til at forblive medlem, så kan jeg ikke se problemet. Hele diskussionen er en omgang whataboutism fordi den der anden religion har dødsstraf både for frafald og for homoseksuelle.
Det bunder ikke i had hvis du spørger dem selv.
Min far er religiøs og er fuldstændig overbevist om, at det eneste sex der er ikke-syndigt er sex mellem en mand pg en kvinde som er gift.
Men han påstår selv at han ikke er homofob og ikke hader homoseksuelle. Han mener at de skal bedes for, og at de jo “ikke behøver handle på det”, lige som at ugifte også bør vente med det til de er gift.
Det er dumt, uinformeret, snæversynet og gammeldags. Men det er ikke had.
I det mindste bliver man ikke halshugget eller stenet
Men jeg troede ikke at leoparderne ville spise MIT ansigt!
“Indre Mission kan virke homofobisk”, ja det/de er sku nok fordi det er homofobisk
Interessant rent faktisk at høre perspektivet fra en person, som er homoseksuel og har en tilknytning til miljøet. Det har jeg savnet lidt i de her debatter.
Om det handler om had eller ej, er det fucking ligegyldigt.
Homofobi handler ikke *kun* om at nogle homofober hader homoseksuelle. Det centrale i begrebet homofobi handler om en indstilling til homoseksualitet som en umoralsk, amoralsk eller illegitim måde at elske på.
Kærlighed er kærlighed, Johannes.
Det er som en sort slave, der kigger op på sin hvide slaveejer og forsøger at retfærdiggøre sin herres holdninger om raceoverlegenhed med henvisning til den kærlighed, herren viser sine slaver. Det er fucking ligegyldigt, når han betragter dig som slave. I er ikke ligeværdige i hans øjne.
Religion er jo menneskeskabt. Det betyder også, at religiøse mennesker i princippet selv kan vælge at redefinere, hvad der er “kontroversielt”. F.eks. seksualiteter uden for det heteroseksuelle.
De gamle generationer dør ud, og nye vokser op. Det sker af sig selv, og de unge ser måske et samfund, hvor mangfoldighed ikke er farligt. Og med det ændrer holdninger sig, forhåbentlig også i Indre Mission og lignende miljøer.
Der bliver allerede talt mere åbent om det i dag end for 20 år siden i Indre Mission. Jeg siger ikke, vi er i mål, men der er bevægelse. Forandring tager tid. Ofte mere tid, end vi kunne ønske os.
Pointen er bare: Religion er ikke mejslet i sten. Den er ikke dikteret af et overnaturligt væsen med evige, ufravigelige holdninger. Den er skabt af os mennesker. Og derfor kan vi ændre den, som vi har gjort igen og igen gennem historien. Derfor er det heller ikke umuligt at forene religion og homoseksualitet.
Jo, det bunder i had. Had kan forstås på mange måder, så det er vigtigt, at vi er specifikke her. Når vi snakker om det i lægmands forstand, så er det mere associeret med en stærk følelse af foragt for noget eller nogen. “Jeg hader pop-musik” eller “Jeg hader Børge på apoteket”. Jeg er sikker på, at mange — måske endda størstedelen — i Indre Mission ikke føler sådan.
Men når man snakker om had i en politisk og samfundsmæssig forstand, så handler had egentlig mere om hvordan vi håndterer uvidenhed. Der er noget “andet” uden for vores sfære — prøver vi at forstå og åbne vores cirkel op for det, eller lukker vi ned og udstøder det? Det er det fundamentale spørgsmål her.
Kan man ikke være åben homoseksuel i Indre Mission, så er det et klart og tydeligt tegn på, at organisationen grunder sin forfatning i had mod dem. Man kan pakke det ind så pænt som man nu vil i sit budskab, men det er bare den retoriske overflade.
Problemet er jo i grunden, at man tror på noget, der afskyr homoseksuelle. Det er svært som moderne menneske at håndtere den kognitive dissonans, men de prøver da nok så ihærdigt.