La fede di Danes è sotto il cambiamento: meno credere in Dio

Åh gud

Den baby er da i hvert fald i tvivl

Vi lever jo trods alt i Grundtvigs hjemland, og for mange af os, der betragter os som kristne, handler trosspørgsmålet i grunden meget lidt om tro. Det handler nok mere om handling, dvs. om (salme)fællessangen, om læsningen, om traditionen, om at dyrke og bidrage til kulturen og så videre. Det, der kommer tættest på et trosspørgsmål, er nok at dyrke “håbet” i et eller andet omfang.

Jeg er vokset op med to forældre, der ikke rigtig tror på gud, men som barn var jeg ofte på ferie hjemme ved min mormor og morfar, som begge to er religiøse, min mormor lidt mindre end min morfar. Min morfar kom fra en familie hvor de var meget religiøse, kortspil var f.eks. forbudt, og nisser var noget djævelskab. Min mormor var lidt mere afslappet med sådan noget, men stadig religiøs, og de gik i kirke næsten hver søndag.

Når jeg og mine søskende var på ferie derhjemme bad vi bøn inden vi gik i seng, og blev også taget med i kirke. Jeg er da også selv konfirmeret, og har et meget ambivalent forhold til religion. På den ene side, så håber jeg at der er noget i livet efter døden, det ville være lidt trist, hvis man bare stoppede med at eksistere, fordi det kan jeg sgu egentlig meget godt lide. Især den måde min mormor og morfar har lært mig om religion er noget der hænger ved, at man skal elske sin næste, hjælpe de svage – og de har selv været fantastiske forbilleder ved at tage imod flygtningen og lære dem dansk og om dansk kultur.

Samtidig når man kigger ud i verden, ser man hvordan religion bliver brugt til at kontrollere hele folkefærd, ikke bare nu, men også gennem historien. Vi ser i mellemøsten at kvinder bliver undertrykte i religionens navn, vi har set det i Danmark for nogle hundrede år siden og rundt om i Europa. På den baggrund, så forstår jeg godt, at folk vender religion ryggen.

For mig handler det ikke så meget om at tro på én gud, eller flere, men mere om at filosofere over meningen med livet, og hvad vi gerne vil have ud af det, og hvad der kommer efter, men hvis man behandler andre mennesker som affald, fordi der står i en tusind år gammel bog, at det er sådan man skal gøre, så er man bare et røvhul. Det har intet med religion at gøre, og der er ingen der er et røvhul alene for at være religiøs.

Lige nu ser vi i USA at biblen bliver tvunget ind i klasselokalerne, men børnene bliver ikke tvunget til at læse biblen, det er desværre meget værre, de bliver indoktrineret med bestemte passager fra biblen der skal få børnene til at tænke på en bestemt måde, og det synes jeg er grusomt.

I Danmark kunne man sammeligne det lidt med konfirmationsforberedelse, dog er jeg langt større fan af, at børnene selv læser biblen, selvfølgelig uden tvang, det gør forhåbentligt, at børnene ser hvor meget volapyk der står i den, og lade være med at tage den så seriøst. Der er gode historier i biblen, men der er godt nok også mange dårlige.

Fedt, mere af det.