Ho visto molti post qui sull’IVA differenziata e, sebbene la proposta suona fresca, ci sono molte ragioni per essere contro. È un cattivo strumento finanziario e sebbene la macroeconomia sia asciutta e non vada come il pane caldo nel dibattito pubblico, spero che farai i tuoi sforzi per capire quali sono gli argomenti finanziari. Il post è libero di leggere
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18472580/hvornaar-bliver-en-kartoffel-til-en-pomfrit-nej-tak-til-momsdifferentieret-mad-fra-moderaternes-klovnebuffet/?fp-exp=60420000&fp-alg=604200001
di SMosgaard
7 commenti
Så du fortæller mig, at det ikke er godt for klimaet at gøre advokadoer 25% billigere?
Det er lige meget, der er valg lige om lidt. Danskerne skriger efter billige fødevarer, så må klimaet vente.
Fin artikel, gode pointe…men nu ikke et økonomisk fagligt indlæg, men et politisk indspark i en valgkamp fra en der gerne vil vælges til Folketinget. Så der er god grund til at havde en masse forbehold over for hendes regnestykker.
Men det giver rigtig god mening, at stille spørgsmålstegn ved de lette løsninger, der altid bliver kastet efter vælgerne op til et valg.
Burde vi ikke have en eller anden form for “anti kampagne”, herinde? Synes altid at subben bliver spammet til, af politikere, når det er ved at være tid til at stemme.
Undskyld mig, men hvis vi vælger at indføre differentieret moms på f.eks. grøntsager, så er det vel ligegyldigt om kartoflen købes med skræl på eller som en pommes frites?
Begge dele er jo kartofler…?
“Når politikerne ikke kan lide noget – det kan være alt fra lungekræft fra cigaretter til bollehåndtag fra snolder eller engangsbestik, der ligger og flyder i parken – så putter de en punktafgift på som en økonomisk straf, der skal få virksomheder og forbrugere til at prioritere produkter, som politikerne godt kan lide”
Det er præcis dette der er problemet! Politikerne skal blande sig helt udenom og undlade at udstikke dummebøder i form af afgifter!
Kære Sophie (Jeg går ud fra du poster din egen artikel ud fra dit brugernavn)
Du hævder, at moms udelukkende er en måde at få penge i statskassen på, og at den ikke kan bruges til at påvirke forbrugsvaner.
Når prisen på frugt og grønt sænkes, vil forbruget alt andet lige stige (priselasticitet). At påstå at moms ikke kan påvirke adfærd er naivt om misvisende. Flere lande (fx Storbritannien, Irland og Sverige) har allerede momsdifferentiering på fødevarer, netop fordi man ved, at det gør en forskel for folks forbrugsmønstre.
Du hævder, at markedspriser allerede afspejler klimabelastning, og at politikere derfor ikke bør blande sig.
Det er forkert, for markedet afspejler ikke fuldt ud klima- og sundhedsomkostninger. Uden regulering internaliseres eksterne effekter som CO₂-udledning og fremtidige sundhedsudgifter ikke. Friske tomater fra Sydeuropa kan være billigere end lokale alternativer, selvom transporten medfører store udledninger. Prisen afspejler altså ikke det reelle samfundsøkonomiske fodaftryk.
Du hævder, at differentieret moms vil kræve en ny styrelse til at definere, hvornår en kartoffel bliver til en pomfrit, eller hvornår en salat har for mange kerner.
Det er en stråmand. Mange lande har allerede klare definitioner og lister over fødevarer med reduceret moms, og det fungerer i praksis uden uoverstigelig administrativ byrde. I Storbritannien har man fx haft 0 % moms på frugt og grønt i årtier. De få gråzoner, der findes, håndteres uden problemer.
Du hævder, at sundhed ikke kan sættes på formel, fordi friske tomater ikke er sundere end dåsetomater, og en figenstang hverken mere eller mindre farlig end et æble.
Det er en forvrængning. Ernæringsforskningen viser tydeligt, at et højere indtag af frugt og grønt samlet set gavner folkesundheden, mens forarbejdede sukkerprodukter er skadelige. WHO og Fødevarestyrelsen anbefaler klart mere frugt og grønt. Det kan man godt understøtte økonomisk, selvom enkelte produkter havner i en gråzone.
Du hævder, at lavere bundskat er mere samfundsøkonomisk effektivt end lavere moms på frugt og grønt.
Det er en snæver betragtning, fordi Skatteministeriets beregninger typisk ikke indregner langsigtede sundheds- og klimagevinster. Øget indtagelse af frugt og grønt kan reducere hjertekarsygdomme og diabetes, som i dag koster samfundet milliarder. Medregnes disse effekter, kan billedet ændre sig markant.
Vi skal alle lige huske hvem den faktisk afsender er her: Dansk landbrug og fødevarer, som primært varetager svinebøndernes interesser. De vil naturligvis ikke have os til at putte flere grøntsager og mindre kød i indkøbskurven.
Spændende det med dåse- frisketomater det vidste jeg ikke. Til gengæld køber jeg ikke præmissen om at det nødvendigvis ville blive kvalt i bureaukrati at indføre differentieret moms. Hvis det er umuligt i praksis pga forældede systemer og regler synes jeg det er på tide at systemerne og reglerne opdateres så vi kan anvende de løsninger der er behov for (f.eks. i forhold til færdig salat-eksemplet, eller gulerødder i happy meal det må sgu kunne løses). Alternativet er da netop at lade bureaukrati og teknik være dikterende for hvilke politiske handlemuligheder vi overhovedet kan vælge.