La Danimarca deve avere molte foreste, ma in gran parte del paese gli alberi sono indesiderati
https://nyheder.tv2.dk/business/2025-08-24-danmark-skal-have-masser-af-skov-men-i-store-dele-af-landet-er-traeerne-uoenskede
di Independence-Default
La Danimarca deve avere molte foreste, ma in gran parte del paese gli alberi sono indesiderati
https://nyheder.tv2.dk/business/2025-08-24-danmark-skal-have-masser-af-skov-men-i-store-dele-af-landet-er-traeerne-uoenskede
di Independence-Default
5 commenti
Hvor er det sindssygt.
> Der er mange regler, der kommer bag på mig. Jeg forstår dem ikke. De er lavet til en anden tid, lyder det fra biotekmilliardæren, der også har opkøbt et stort landbrugsareal ved Lejre, som han gerne rejste træer på – hvis altså det ikke var fordi, lokalplanen heller ikke her tillader skov
Ffs hele lokalplan systemet bør efterhånden bare rives ned så man kan starte forfra. Forbud af tæt byggeri ved stationer, krav om monokultur, krav om enorme mængder uønsket parkering etc etc etc.
Jeg synes, det er glimrende med mere skov end nu, for det, vi har nu, er jo ikke så frygteligt meget, men jeg mener samtidig, man lidt bør skrue forventningerne ned i forhold til, hvad der realistisk set er plads til på 43.000 km². Det er ikke så forfærdeligt mærkeligt, at landet er dækket til i byer og landbrug.
Jeg synes artiklen mangler at belyse, hvem der ikke ønsker skoven.
Det lyder primært som om det er nogle forældede kommunalplaner, der spænder ben, og ikke så meget at befolkningen ikke ønsker skoven.
Med undtagelse selvfølgelig af den kære pensionist, der mener hendes udsigt over kornmarkerne og dyrelivet på marken (?!) vil blive ødelagt af skov.
Jeg synes det er enormt spændende, både historisk og æstetisk, hvor stor indflydelse bestemte “kulturlandskaber,” hermed forstået landbrugsarealer, har på den danske naturforståelige og nationalidentitet. Modsat andre lande omkring os, dyrkede vi ikke motiver som Caspar David Friedrichs *Der Wanderer über dem Nebelmeer* (1818) men derimod motiver som J. Th. Lundbyes *Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde* (1847). Eller med andre ord: I stedet for mødet med naturen, oplevelsen af det sublime, valgte danske kunstnere “ved Jorden at blive,” og fremmane en nationalidentitet baseret omkring landbruget. Et endda bevidst politisk projekt, igangsat ved Kunstakademiet, ud fra opfattelsen af at den danske nationalidentitet var klarest kommet til udtryk i bondestanden, og at fremtidens Danmark, også økonomisk, skulle være et landbrugsland, “det tjener os bedst.”