Non capisco bene il punto in questo articolo.
Dopotutto, è diventato più costoso fare acquisti.
Tutto sommato, la prosperità è salita dal 1960 ad oggi. Dobbiamo davvero tornare agli operai per non permetterci il cibo mentre l’élite e tutti i ricchi seduti e mangiano pasti sontuosi?
Sono quelli che vorrebbero promuovere di nuovo?
È un approccio dispiaciuto se me lo chiedi.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/drop-klagesangen-over-dyre-raavarer-mener-madhistoriker-vi-er-blevet-fremmede-i-vores-eget-koekken
di Swat_katz_82
11 commenti
You will eat ze bugs
Nej, men der er ikke en fucking menneskeret at smække oksekød i sig i lange baner.
Ændre dine madvaner og du har pludselig råd til det hele.
Her hjemme har vi et madbudget på 3750 kr pr mdr for to voksne. Det her vi haft i 3 år nu.
Vi spiser sundt og afvekslende. Vi køber ind så hver aftensmadsret spises i to dage. Vi har dog “kun” én ret med kød pr uge.
Så bruger man bare lidt tid på at handle fødevarer og ikke SKAL have oksekød, svinekød, kylling og fisk konstant, så kan det faktisk godt lade sig gøre at spise sundt og varieret uden at springe budgettet.
Jeg synes også, den var lidt sjov. Den er både rigtig og forkert på samme tid, synes jeg. Man kan altid blive bedre til at optimere, ændre vaner, spise sundere og samtidig billigere, det kan næsten altid lade sig gøre. Det kan tilmed være gode ideer og gode råd til et problem her og nu.
Der er dog kommet en større og større bevidsthed pga teknologiudviklingen, internet, mm. om overklassens vammelheder. Rådet klinger derfor lidt hult eller smager bittersødt at have en grøddag om ugen, når man samme uge læser om Torben Østergaards skattebetalte kabeloverrivning, Randers-gate i medierne, ser Lars Seiers 8. instagram-opslag fra Alkymist, han nok har postet fra sit værelse på danglaterre og runder dagen af med Drake/NBA-spiller/Kardashians 30 dages bryllup kloden rundt med fly, helikoptere, yachts og vanvittige private shows. (Og ja, jeg ville anbefale den person at skrue ned for so-me.)
Pointen er ikke at anfægte at fødevarer er blevet dyrere, men at vi er blevet dårligere til at udnytte de fødevarer vi har råd og adgang til.
You will own nothing!… (Ikke engang hakkebøffer!)…. Hmm….
Der var engang hvor gris & kylling var dyrere… Og oksekød var billigere… End det er nu…
Men det er jo ikke nemt når man har besluttet at køer er dårligt for miljøet og vi skal have færre af dem i fremtiden. Landmændene er djævle, og ødelægger vores planet! – eller noget i den dur høres der…. 🫣
Jeg synes pointen med historien drunker i alle mulige irrelevante anekdoter, det roder rundt med mangel på mad generelt i “gamle dage” og at der under verdenskrigene var nogle vare ikke var tilgængelige. Historen kommer så nogenlunde tilbage på sporet til sidst.
Den egentlige pointe er så at vi bruger for meget tid på “skærme” og at vi derfor ikke kan finde ud af at udnytte råvare vi køber i butikkerne.
Men jeg kan ikke finde ud af om forfatteren mener at vi den “gamle” generation var mere kreativ og laver mere spændende mad, eller om vi ikke kan finde ud af at udnytte de råvare vi køber og det bliver madspild ?
Det er et forældet argument.
Ja, før i tiden var det dejligt billigt at lave maden selv. Sådan er det ikke mere. Bevares, der er stadig penge at spare, men langt hen ad vejen, så har grådige mennesker sørget for at priserne for ingredienser kommer tættere og tættere på prisen for et færdigt produkt. Hvis man er alene kan det ofte ikke svarer sig, medmindre man hader tilbud eller har en kæmpe fryser.
Man skal gøre alt arbejdet selv og stadig betale det samme.
“… og en fiskedag” …har I set hvad fisk koster? Jøsses altså!
Nå, men jeg er enig den der del med at vi skal være bedre til at undgå madspild og bruge alle rester. Ikke kun for økonomiens skyld, men også for klimaets skyld.
Det andet er vist lidt skrevet af en madhistoriker der er ret historieløs, og ikke kender til den reelle fattigdom der var herhjemme, folk der var fejlernærede, hæmmet vækst og sygdomme. Der er jo ingen af os der er i tvivl om at vi nok skal overleve – så ja, vi kan sagtens skære ned, og vi kan også skære meget ned, og vi kan også tale om at vi bør skære ned – for klimaets skyld – men at tale om vi skal tilbage til de gode gamle dage, hvor børn går sultne i seng … det er for åndssvagt.
Men ja, vi skal lære at udnytte mad bedre, og måske også lære nye retter .. den del ved jeg er min akilleshæl, jeg lærte at lave mad af min mormor, så intet spild, men ret meget overflod, fordi de begge havde været igennem krigen og efterkrigsårene, og der skulle ikke sidde nogen ved deres bord, der ikke fik alle de frikadeller de kunne spise. Og jeg kører lidt stadig på den der “rigeligt af det hele” (og vi kan altid fryse rester /spise resten i morgen, hvis der er noget til overs) – jeg er klart en af kødsynderne.
Danskernes madvaner er elendige! Vi skovler forarbejdet junk i os, der hverken mætter eller giver kroppen noget som helst at arbejde med – men til gengæld ødelægger helbredet og belaster klimaet. Kødet fylder alt for meget på tallerkenen, selvom det er dyrt, usundt i store mængder og en kæmpe klimasynder. Vi burde i stedet lære at bruge råvarer, der faktisk er i sæson: de smager bedre, er billigere og langt sundere. Det kræver ikke Michelin-niveau at skrælle en gulerod eller koge nogle kartofler, men vi er blevet så dovne, at vi hellere køber færdigretter, der kun gør os federe og fattigere. Der skal et opgør til med den her fastfood-kultur – ellers betaler både kroppen, pengepungen og planeten prisen.
Egentlig har madhistorikeren en pointe: Vores madkultur er blevet enormt ensformig og meget ensartet; vi spiser ikke synderligt varieret, og meget af det vi anser for at være basisvarer, er omkostningstunge at producere.
*Men*, det som Bettina Buhl ikke får vinklet kritisk—hvad der er kritisabelt for en historiker—er, at vores bedste-/oldeforældres, og vores egne, madvaner, er sociohistorisk specifikke, og i høj grad bestemt af produktionen. Som jeg har skrevet i en anden tråd tidligere i dag, [“når det danske folkekøkken i efterhånden mange år er blevet fokuseret omkring at eksempelvis hakket oksekød er en basisvare, udfordrer det, når hakket oksekød bliver dyrt. Når smør og mælk er anset for at være basisvarer, bliver det svært når det bliver dyrt.”](https://old.reddit.com/r/Denmark/comments/1np5k1b/det_bliver_dyrere_at_handle/nfwv6sd/)
Egentlig er pointen om, at vores hverdagsvaner har ændret sig, og at vi bruger mere tid på skærmene, at forskellige retter ikke sidder på rygraden længere, osv. god nok. Men Buhl formår ikke at sætte den i sammenhæng med totaliteten af sociale relationer omkring os: Ja, vores frikadeller er ikke fyldt med gule ærter længere, men det handler jo om at produktionen har ændret sig, og derfor ændret forbruget. Der kom, som hun rigtigt siger, en enorm kulturændring efter anden verdenskrig og valutapuklen osv., hvor kød kom til at fylde enormt meget i landbrugsproduktionen og derfor også på middagstallerkenerne.
[“I og for sig ville det jo være fint, hvis vi spiste mere varieret, og måske genoplivede nogle af de retter og de afgrøder, der var mere udbredte i tidligere tider. Bælgfrugter, forskellige former for kål, flere grøntsager, mindre kød, mere fisk, osv. Det skal bare ikke komme ud af omstændighedernes stumme tvang, men hellere af en større progressiv og socialt retfærdig omstilling af både produktion og forbrug.”](https://old.reddit.com/r/Denmark/comments/1np5k1b/det_bliver_dyrere_at_handle/nfwup07/)
Jeg synes også, at middelklassen brokker sig for meget over dyrt oksekød. Er folk klar over præcist HVOR dårligt, det er for klimaet.
Samtidig bliver vi dog nødt til at have for øje, at der stadig er mennesker i Danmark, som må vælge mellem mad og medicin.