Il presidente arrabbiato della SF attacca duramente Mette Frederiksen: – Per niente bene

Politiker er sur over at en anden politiker kalder pisse dårligt opdragede børn for PDO (pisse dårligt opdraget).

Jeg synes egentlig også, at begrebet er usmageligt.

Ikke nødvendigvis fordi jeg anfægter, at nogle børn ER pisse-dårligt opdraget.

Til gengæld lugter det bare langt væk af moderne socialdemokratisk politik. En affejning af, at folkeskolens pædagogiske ressourcer er underprioriterede og underfinansierede. Det er naturligvis børnenes / forældrenes egen skyld, hvis børn mistrives i folkeskolen.

Evig og altid pisk og disciplin, og betaling på statsgælden. Gud forbyde at vi investerer i noget.

Selvfølgelig er der da børn, som ikke har fået den rette opdragelse, men når børn råber eller slår, kan det ofte også være en frustration over at de de ikke har det godt, og børn kan jo ikke regulere deres følelser lige så godt som voksne kan, eller kan måske ikke rigtig give udtryk for deres behov. Socialdemokratiets “PDO” retorik får mig desværre til at tænke tilbage på 1950’ernes mørke skole, hvor der var kæft, trit og retning, uden forståelse for diagnoser og skolevægring. Derudover burde den her form for retoritik, som kun bruges for at skabe splid og letkøbte stemmer, være under et regeringspartis niveau.

Spil for galleriet

Så flere til at stemme i
🎼🎵 Næ næ næ næ næ det må du ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt .

Det er noget valgflæsksludder at påstå at der sker en udskamning af forældre og børn ved at bruge begrebet POD,
der er brugt en overordnet klassificering af børn der opfører sig uopdragent.

Børne opdragelse bør være et forældreansvar,men vi er i en situation,hvor det er pædagoger og lærere der fungerer som de primære opdragere,ikke forældrene,så i den nenseende er flere lærere og pædagoger fint (men hvor skal de komme fra ?)
50% af personalet en en gns daginstitution er temporære pådagogmedhjælpere på 20 år på vej videre i andre udannelser.

Uden redskaber til konsekvenspædagogik helt ned i børnehaven så sker der ingen ændring,det er tydeligt at man ikke bare kan
tale fornuft ind i børn,ikke at man skal genindføre revselsesretten,men måske overveje et system der giver barnet en på anden vis mærkbar
straf når der er behov for det,således at der opbygges den fornødne respekt til at rette sig efter de anvisninger der gives af de voksne.