Man mano che i confini per i quali gli atteggiamenti sono considerati accettabili si sono spostati, i valori comuni tra i vari movimenti reazionari sembrano essere più chiari. Per decenni, l’approccio di alcuni musulmani ad es. Le persone LGBTQ+ sono state usate come argomento secondo cui un divario culturale insormontabile ostacola l’integrazione.
Le somiglianze tra gli islamisti e attori come il DF e il Partito dei Cittadini, tuttavia, sembrano sempre più chiare. Blu. quando le discussioni riguardano ad es. femminismo – e come in questo caso – visibilità LGBTQ+ nelle società. E qui una domanda diventa, da parte mia, sempre più grande: le discussioni sui valori medievali arretrati sono puro teatro e le somiglianze non sono molto maggiori dei disaccordi? Sia gli islamisti che l’estrema destra parlano di divisione, di divari culturali, dell’incapacità di incontrarci e trovare un terreno comune, di cultura e religione come un muro invece che come una zuppa da gustare insieme.
Questa somiglianza appare anche a livello internazionale. Durante le elezioni americane, Mehdi Hasan ha intervistato uno degli imam che avevano sostenuto Trump. Tra gli argomenti a favore c’erano, tra le altre cose, valori condivisi.
Quindi immagino di avere due domande: i disaccordi tra i vari attori reazionari sono solo teatro e le democrazie liberali si trovano ad affrontare una minaccia comune da parte degli islamisti e di varie varietà di attori di destra?
https://i.redd.it/3fis9x09e7yf1.jpeg
di Top_Guarantee4519
9 commenti
Før de sidste to paver var der i FN en tydelig alliance mellem den islamiske verden og Vatikanet, når man talte om kvinderettigheder, som f.eks. ret til abort, skilsmisse og at slippe for vold.
Som altid intet nyt under solen
Man kan godt være venner, hvis man har fælles fjende
Det er, hvis man tager et skridt tilbage, dybest set ikke særlig mærkeligt. Islamister er ultra-konservative, religiøst dogmatiske, nationalistiske og xenofobiske. Det er mange på den yderste højrefløj også. Du kan derfor have 2 personer med fuldstændig identiske holdninger til mange værdispørgsmål, som stadig vil hade hinanden fordi de repræsenterer 2 forskellige flag eller har 2 forskellige hudfarver.
Mange på højrefløjen vil sikkert mene, at islamister gerne må gå hjem og være islamister, de skal bare ikke gøre det i Danmark. På den måde er det ikke teater eller spil for galleriet, det er bare det naturlige slutpunkt for grupper der har had til “det fremmede” som en fundamental del af deres værdisæt.
De mest konservative højrefløjs-typer har overraskende meget tilfælles med de ekstremistiske islamister, som de siger, de hader så meget. Det er uhyggeligt ironisk.
Man ser ofte sådanne sammensværgelser blandt grupper hvis første mål det er at omcælte samfundet. Problemet opstår for alvor hvis det lykkes dem at komme til magten, da de her først opdager at de ikke kan blive enige om hvad deres fælles bevægelse egentlig står for.
De reaktionære grupper har ofte meget svært ved at udforme politik, netop fordi hele deres agenda er at være _anderledes end hvad kom før_
Giver dig helt ret. Der er en del overlap mellem islam og den yderste højrefløj. Det er der bla i synet på seksualitet, kønsroller og konservative familie idealer. Der er dog også betydelige forskelle når det kommer til demokratiforståelsen. Ligesom islam ofte er mere yderligtgående, når det kommer til disse emner.
Og det er også oplagt at påpege dette sammenfald, og at holde et spejl op for højrefløjen, så de kan se sammenfaldet.
Omvendt er der også en ironi i, at den yderste venstrefløj ofte ender med at forsvare værdier, de ellers traditionelt klandrer højrefløjen for.
Når Kenneth Kristensen Bernt fra DF kommer med homofobiske udtalelser, står den yderste venstrefløj klar med helt berettiget kritik.
Når en muslim kommer med lignende, eller værre, udtalelser, kommer samme del af venstrefløjen med udenomssnak om DFs homofobi.
Stenaldermoral og udemokratiske værdier har altid brug for at blive modsagt. Uanset afsenderen.
Ærligt talt synes jeg, den sammenligning halter. Jeg forstår godt, hvad du prøver at sige… at der findes konservative muslimer og konservative på højrefløjen, som deler nogle værdier, især omkring køn og seksualitet. Det er rigtigt nok. Men at sætte islamister og højreekstreme i samme kategori som en fælles trussel mod demokratiet, det er for letkøbt.
Først og fremmest: De fleste muslimer i Danmark er ikke islamister. Vi lever her, arbejder her, betaler skat, stemmer og prøver at få vores børn til at klare sig godt. Vi er en del af det her samfund. Vi er ikke ude på at afskaffe frihedsrettigheder eller dele landet op efter religion.
Samtidig er det lidt absurd at tale om “fælles værdier” mellem muslimer og højreekstreme, når det netop er den type bevægelser, der konstant dæmoniserer muslimer, kalder os en trussel og ønsker at udgrænse os. Det er ikke fællesskab, det er fjendskab.
Ja, der findes muslimske miljøer, hvor man har gammeldags syn på LGBTQ+ og kønsroller. Men forskellen er, at de fleste af os godt ved, at vi lever i et sekulært demokrati, hvor man ikke skal tvinge sine religiøse normer ned over andre. Den erkendelse har store dele af højrefløjen stadig ikke gjort, når de fx forsøger at bestemme, hvordan folk må klæde sig, hvem de må gifte sig med, eller hvilke minoriteter der hører til.
Så nej – jeg ser ikke islam og højreekstremisme som to sider af samme mønt. Jeg ser et samfund, hvor både muslimske og ikke-muslimske stemmer kæmper for de samme værdier: frihed, respekt og retten til at leve uden at blive gjort til syndebuk.
Der er vel ikke nogen danske højreorienterede politikere/partier som går ind for at homoseksualitet er forkert, eller at fratage disse mennesker nogle rettigheder?
Det samme gælder kritik af feminismen. Den danske højrefløj vil ikke tage rettigheder fra kvinder. Der er bare en ideologisk kløft mellem feminisme, som er venstreorienteret identitetspolitik, og så liberal/konservativ ideologi.
Det er langt mere mærkeligt at venstrefløjen igennem så mange år, har slået sig sammen med islamister og endda argumenteret for mere islam i DK.
# *Reditteur* opdager at andre menneskers holdninger ikke er en monolit.
Læs mere på side 3.