Giubilo e preoccupazione per i milioni del governo per il lago più grande dello Jutland
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/jubel-og-bekymring-over-statslige-millioner-til-jyllands-stoerste-soe?utm_term=Autofeed&utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwY2xjawOAXJNleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeTT6OgnZ6DA6z3eYObShqWNZse_8UrkjTgEmkaawbGEBYyDvpNGfRs1h3618_aem_yHMG1VXjEdSLWCwGUAjS5A#Echobox=1762880305
di WolfeTones456
3 commenti
>Jens Prang-Andersen er formand for de omkring 100 landmænd, der i dag dyrker – og ikke mindst ejer – jorden i Kolindsund.
>Han er ikke begejstret for nyheden.
>- Hvis det er det, samfundet vil, må man jo betale erstatning. Det har staten jo for eksempel gjort i mink-sagen. Og så må lodsejere jo blive enige om, hvad vi synes er en passende kompensation.
Mink-sagen er gaven der bliver ved med at give, nu har vi givet dem en absurd kompensation, så nu vil alle andre også have samme behandling, hvilke jo egentlig er fair nok. Tak for den lobbyister og minkavlere.
> Jens Prang-Andersen er formand for de omkring 100 landmænd, der i dag dyrker – og ikke mindst ejer – jorden i Kolindsund. – “Hvis det er det, samfundet vil, må man jo betale erstatning. Det har staten jo for eksempel gjort i mink-sagen. Og så må lodsejere jo blive enige om, hvad vi synes er en passende kompensation”
Jeg ringeagter landmænd. Dollartegn i øjnene ved udsigten til at kneppe danskerne så meget som muligt, fordi der endelig er politisk vilje til at gøre noget for den natur landbruget at brugt årtier på at slå ihjel.
Jeg er ikke djurslænding, så jeg skal ikke beslutte, hvad man ender med at gøre i kommunen, men jeg befinder mig trods alt nok på de kanter til at kunne se det fede i forslaget.
Ser man på et satellitkort over området, er det, ud over de menneskeskabte kanaler, meget synligt, hvor den gamle søbred gik. Tørlægningen har efterladt et tydeligt malplaceret fordybning i det ellers kuperede, djurslandske landskab. Også stednavnene afslører, at der er noget galt. Byer med navne som Skiffard, Søby og Sivested ligger på knasstøre jord.
Selv 160 år efter dræningen findes der ikke store bebyggelser, da området ganske enkelt er for vådt og aktivt må drænes vha. en række pumpestationer. Men det betyder også, at der ikke er nogen store udflytninger, der kræves for at få sparket gang i planerne. Her er kun tale om simpel landbrugsjord. Landbrugsjord, som vi i dag ikke behøver på samme måde, som vi gjorde det efter 1864.
Til gengæld kunne vi få genskabt Jyllands største sø til glæde for både danskere og dyreliv. Et succesprojekt som fx etableringen af Egå Engsø i Aarhus, men bare i enorm skala.
Hvis jeg var djurslænding i Syddjurs Kommune, ved jeg godt, hvad jeg skulle synes om projektet.