L’emigrazione e la destra radicale

>Èn mulig forklaring kunne være, at den alarmistiske, militaristiske retorik er en kunstigt oppustet, overdreven måde at prøve at søge opbakning til de mere moderate remigrationsforslag på. En anden forklaring kunne dog være, at det militaristiske narrativ snarere er at se som *metapolitik*, der skal bane vejen for mere radikale indsatser. En erkendelse af, at den brede offentlighed ikke er klar til de mere brutale politikker, der for alvor ville sætte gang i deportationerne og indskrænke rettigheder for dem, der ikke tilhører den etniske og kulturelle majoritet. Det militaristiske narrativ kan, for så vidt det internaliseres i den brede befolkning, føre til en accept af metoder og politikker, der før ville være utænkelige. Hvis immigranter er *fjender*, der er ude på at udslette *os* (den kulturelle majoritet) og vores levevis, og de medlemmer af majoriteten, der har “faciliteret” deres ankomst er forrædere og kollaboratører, så er spillerummet for, hvad der er legitime modforanstaltninger (eller “selvforsvar”) blevet udvidet.

Det kan man jo tænke over, når man ser folk skrive om landsforrædere og lignende i debatter her på subben.

Artiklen på Paradoks.nu fremstiller “remigration” som en ekstremistisk trussel mod demokratiet, knyttet til hvid nationalisme, “den store udskiftning” og etnisk udrensning – med historiske paralleller til nazistiske deportationer. Forfatteren peger på politikere som Morten Messerschmidt som bevis på, at idéen bliver mainstream.

Realiteten er anderledes: Remigration handler primært om storskala hjemsendelse af illegale immigranter, kriminelle udlændinge og ikke-integrerede personer – ofte med frivillige incitamenter. Det er ikke tvangsdeportation af lovlydige borgere eller etnisk udrensning. I partier som AfD, FPÖ og dansk debat drejer det sig om at genvinde grænsekontrol efter masseindvandring, der har belastet velfærd, øget kriminalitet i visse grupper og skabt parallelsamfund.

Holtug overdramatiserer ved at male hele det radikale højre som racister og antisemitter. Mange vælgere støtter strengere politik ud fra praktiske grunde integration, tryghed og økonomi ikke ekstreme teorier. Statistikker viser overrepræsentation af ikke-vestlig indvandring i kriminalitet og forsørgelse. Lignende politikker kører allerede i Ungarn, Italien og under Trump uden demokratisk kollaps.

Remigration er ikke fringe længere det er en nødvendig diskussion i et Europa, der mærker konsekvenserne af ukontrolleret indvandring. Lad os debattere på fakta, ikke hysteri.