Spændende sag. Umiddelbart kunne man synes, at udrykningskøretøjer burde have lang snor, netop af de fremførte årsager: Hvis der er risiko for straf ved uheld, vil det kraftigt påvirke deres adfærd og mindske effektiviteten.
Og på den anden side, skal der selvfølgelig være konsekvenser ved uagtsom kørsel, så man ikke som udrykningschauffør kan blæse igennem trafikken med fuld arrogance. Har ingen mulighed for at kende detaljerne her, så vi må vel bare stole på, at retten har ret.
GQlle89 on
Er der ikke dashcam i alle udrykningskørertøjerne? Det burde være ret lige til at vurdere om de har kørt forsvarligt.
martinjt86 on
Jeg er kollega til Gert.
Jeg vil gerne løfte en problematik, som rammer langt bredere end én enkelt sag: Når beredskabet kører udrykning, forventer samfundet, at vi kommer hurtigt frem til mennesker i akut livsfare. Men hvis der sker et uheld undervejs – selv uden personskade, kan konsekvensen være bøde og betinget frakendelse, ligesom hvis man bare var “en almindelig bilist, der tog en chance”.
I Gerts sag var han på vej til et hjertestop. Han kører frem mod rødt, stopper flere gange, orienterer sig, kører langsomt , og så kommer en lastbil fra højre. Der sker ingen personskade, men nu står han tilbage med dom og et kørekort, der i praksis hænger i en tynd tråd de næste tre år.
Det her handler ikke om, at udrykningskørsel skal være fripas til at køre uforsvarligt. Selvfølgelig har vi pligt til at passe på andre trafikanter. Men lovgivningen og praksis tager ikke højde for den virkelighed, udrykningskørsel foregår i, nemlig at de skal frem samtidigt med, at du samtidig har forudsagt alle andres fejl.
Under udrykningskørsel må man afvige fra færdselsreglerne – men hvis noget går galt, bliver du ofte vurderet med en standard, der ikke matcher opgaven.
Resultatet bliver, at flere af førerne ender med at køre defensivt på en måde, der kan koste tid, når tid kan blive forskellen på liv og død.
Så mit spørgsmål er egentlig ret simpelt: Hvem skal hjælpe dem, der hjælper andre?
Hvordan mener I, vi balancerer trafiksikkerhed og samfundets forventning om hurtig hjælp, uden at gøre udrykningskørsel til et juridisk minefelt for dem, der skal løse opgaven?
FriendlyMission2803 on
Så godt som køretøjer er lydisoleret i dag så kan man næsten ikke høre udrykning før de er meget tæt på.
Måske man skulle se på nogle tekniske løsninger. Eksempelvis styring af lyssignaler.
4 commenti
Spændende sag. Umiddelbart kunne man synes, at udrykningskøretøjer burde have lang snor, netop af de fremførte årsager: Hvis der er risiko for straf ved uheld, vil det kraftigt påvirke deres adfærd og mindske effektiviteten.
Og på den anden side, skal der selvfølgelig være konsekvenser ved uagtsom kørsel, så man ikke som udrykningschauffør kan blæse igennem trafikken med fuld arrogance. Har ingen mulighed for at kende detaljerne her, så vi må vel bare stole på, at retten har ret.
Er der ikke dashcam i alle udrykningskørertøjerne? Det burde være ret lige til at vurdere om de har kørt forsvarligt.
Jeg er kollega til Gert.
Jeg vil gerne løfte en problematik, som rammer langt bredere end én enkelt sag: Når beredskabet kører udrykning, forventer samfundet, at vi kommer hurtigt frem til mennesker i akut livsfare. Men hvis der sker et uheld undervejs – selv uden personskade, kan konsekvensen være bøde og betinget frakendelse, ligesom hvis man bare var “en almindelig bilist, der tog en chance”.
I Gerts sag var han på vej til et hjertestop. Han kører frem mod rødt, stopper flere gange, orienterer sig, kører langsomt , og så kommer en lastbil fra højre. Der sker ingen personskade, men nu står han tilbage med dom og et kørekort, der i praksis hænger i en tynd tråd de næste tre år.
Det her handler ikke om, at udrykningskørsel skal være fripas til at køre uforsvarligt. Selvfølgelig har vi pligt til at passe på andre trafikanter. Men lovgivningen og praksis tager ikke højde for den virkelighed, udrykningskørsel foregår i, nemlig at de skal frem samtidigt med, at du samtidig har forudsagt alle andres fejl.
Under udrykningskørsel må man afvige fra færdselsreglerne – men hvis noget går galt, bliver du ofte vurderet med en standard, der ikke matcher opgaven.
Resultatet bliver, at flere af førerne ender med at køre defensivt på en måde, der kan koste tid, når tid kan blive forskellen på liv og død.
Så mit spørgsmål er egentlig ret simpelt: Hvem skal hjælpe dem, der hjælper andre?
Hvordan mener I, vi balancerer trafiksikkerhed og samfundets forventning om hurtig hjælp, uden at gøre udrykningskørsel til et juridisk minefelt for dem, der skal løse opgaven?
Så godt som køretøjer er lydisoleret i dag så kan man næsten ikke høre udrykning før de er meget tæt på.
Måske man skulle se på nogle tekniske løsninger. Eksempelvis styring af lyssignaler.